Elleve Grønne Saloner i Norge
Det går hastigt fremad i Norge:
I april certificerede vi Placebo og Zenz i Stavanger, i juni var det alle ni saloner i den grønne frisørkæde Floke.
Alle ledere var på kursus i juni og alle saloner blev kontrolleret og certificeret ugen efter.
 
I en vis forstand var opgaven let, for lige fra starten er alle saloner blevet indrettet med henblik på anvendelse af sikre produkter og på miljøvenlig drift.
Den største opgave var gennemgangen af kædens næsten 200 produkter for at sikre at der ikke forekommer stoffer, som ikke er tilladt i Grøn Salon. 
 
Velkommen til Floke - Grønn Salong.
 
 
 
 
   Grön Salong Sverige - ny hjemmeside  

 
 
 Nye  Grønne Saloner i Danmark

Velkommen til

Salon Beck i Ribe,

Salon Zenz i Humlebæk,

Salon 87 i Skanderbrog og til

Frisørstationen i Silkeborg. 

Næste Grøn Salon-kursus: mandag d. 5. marts 2018 kl 9-16 i Høje Tåstrup, se mere her

Nyt om siloxaner (også kaldet silikoner)

Siloxanerne har i 15-20 år været under mistanke for at være tungt nedrydelige i naturen og forat blive ophobet i fødekæden. Der har været mange antydninger, men ingen sikker viden. EUs videnskabelige komite anbefaler at brug af cyclopentasiloxane i visse sammenhænge forbydes. Grøn Salon har derfor valgt at forbyde cyclopentasiloxane i leave-in-produkter.
Nu viser forskning fra Norge, at bl.a. cyclopentasiloxane ophobes i fødekæden pga. udvaskning og fordampning. På det foreliggende grundlag vil Grøn Salon ikke skærpe sine kriterier, men vi følger udviklingen nøje.
Da tungt nedbrydelige stoffer og bioakkumulerbare stoffer kan være meget problematiske, fastholder Grøn Salon ind til videre sin anbefaling om så vidt muligt at undgå siloxaner, når man udvikler nye produkter.
  
 

Grøn Salon og Grøn Klinik

At være Certificeret Grøn Salon eller Grøn Klinik betyder, at du har papir på at du kan noget ekstra:
- Du bruger grønne produkter
- Det bliver kontrolleret årligt
- Du arbejder med energibesparelser og økologi hvor det er muligt
 
Som Grøn Salon og Grøn Klinik kan lave alle de moderne behandlinger som forventes af de bedste frisører. Du kan være lige så kreativ som du plejer, og du slipper for den skadelige kemi.
Dine kunder ved også at du som certificeret salon eller klinik kan tilfredsstille deres ønsker om moderne hårpleje med mininal risiko for skader og allergi.
Vil du vide mere, så kontakt os her.
 

Hair Fair on Green Cosmetics, Copenhagen 

Se video fra messen
 

At blive Grøn Salon

Det er enkelt, men også krævende at blive Grøn Salon:
Når du har kontaktet Grøn Salon-ordningen, laver vi en aftale om at komme på besøg. Her foretager vi en energi- og miljøgennemgang. Efter besøget vil salonen modtage en energi- og miljørapport med en række forslag til forbedringer. Vi guider dig hele vejen, og vejledningen gør det nemt for salonen at udvælge de indsatsområder, I ønsker at starte med.
Ved besøget vil vi også kontrollere, at de produkter du bruger lever op til Grøn Salons krav, se vores kriterier og lister.
Herefter vil du få besøg af Grøn Salons kontrollant en gang årligt. I Danmark foretages besøget uvarslet. Her bliver det kontrolleret, at salonen stadig overholder Grøn Salons kriterier.
Det er en forudsætning for at blive certificeret Grøn Salon, at indehaveren eller den daglige leder har deltaget på det grundlæggende Grøn Salon-kursus, læs mere her.

Formålet med Grøn Salon

Stop skadelig kemi
I Grøn Salon vil vi gøre op med de mest sundhedsskadelige stoffer i kosmetik. Der findes ingen officiel eller almen definition af, hvad grøn kosmetik er. Grøn Salon har derfor udpeget en række stoffer som er:
  • meget udbredte i hårkosmetik og
  • særligt skadelige (ekstremt allergifremkaldende, hormonforstyrrende, kræftfremkaldende mv.)
Disse må ikke bruges i en Grøn Salon.
Listen over stoffer, som er forbudt i Grøn Salon i Danmark, Sverige og Norge, kan findes her.
 
Positivlisten og Negativlisten over kosmetiske produkter laves af Grøn Salon og kan læses her.
 
Nyt (september 2017): Grøn Salons liste over Forbudte stoffer er blevet udvidet med cyclopentasiloxane og tre slags mikroplastik. Hertil kommer et UV-filter og en liste over nogle særdeles skadelige stoffer, som heldigvis bruges meget sjældent i kosmetik, 
Grøn Salons sekretariat  | Tlf.: 43 30 42 00 | heidi@mec-ht.dk